Scene 136

I forventning om løsgående fulderikker øgede politiet sin bemanding til 100 procent fredag aften, men der skete ingenting. Det samme skete igen lørdag aften og nat. Stilhed. Tavshed. Få mennesker i gaderne. Tomme cafeer. Selv biograferne var øde. Over land og by hang en ildevarslende, psykologisk krudtsky, som bare skulle antændes.

Søndag aften svang Holger og Borgerdemokraterne hammeren første gang for at banke pælen i hjertet på uhyret. Som en regn af stjerneskud en mørk efterårsnat landede hundredtusinder af SMSer og e-mails hos Borgerdemokraternes medlemmer. Bip. Bip. Bip. Meteornedslaget søndag nat var:

I deres naivitet havde ”Det officielle Danmarks” censorer filtreret al trafik til og fra Borgerdemokraternes internationale servere, men institutionel hukommelse burde fortælle dem, at Holger var en haj på internet. Dybt i cyberspace lå kopier af medlemslisterne parate til aktivering. Bevægelsen opererede globalt fra over en kvart million robotcomputere og intet kunne censurere dem, medmindre man lagde al trafik på internet ind og ud ad landet død.

Mens befolkningen sov, ankom en stabil strøm af taxier til en destination midt i København. Chaufførerne kendte adressen, men havde strengt forbud mod at afsløre overraskelsen. Passagererne fik besked om at medbringe skiftetøj, toiletsager og en sovepose. En for en blev de lukket ind ad for- og bagdøre til de forskellige palæer på Amalienborg Slotsplads. Ved indgangen blev deres mobiltelefoner venligt, men bestemt, inddraget af sikkerhedsfolk.

I bygningerne blev gæsterne indkvarteret på madrasser og bedt om at være hurtige på toiletterne på grund af trængslen. Forventningerne steg. Ingen fik søvn. Det tog ikke mange øjeblikke, før gæsterne forstod, at dronningen var i færd med at samle Folketinget. Inden solen stod op, var alle folkevalgte samlet. Salene og gangene summede af opstemt forventning. Serveringsvogne dukkede op med frisk kaffe og varme croissanter fra Amalienborgs bageri. Spændingen og forventningen var enorm i den kaffeduftende Taffelsal.

ZoZa blev aktiveret ude i cyberspace, og i løbet af få minutter ophørte politiets centrale kommunikation med at fungere, derefter kom turen til Forsvarskommandoen, som gik i sort, Rigspolitiet fik problemer, og både Indenrigs- og Justitsministeriets hjemmesider blev angrebet af robotter, der tvang deres servere i koma. Holger var ved at tvinge ”Det officielle Danmark” i knæ med digitale våben. Forbindelserne til PET forblev åbne.

Ingen medlemmer af Borgerdemokraterne var i tvivl om, hvem der indbød dem til torvet. ”H” kunne kun være een person. Som en løbeild spredte viljen til deltagelse sig. Folk samledes på tusind torve i den største landsdækkende demonstration nogensinde. De kom og viste deres had mod nødretten ved at være til stede. Mængden af mennesker gav dem mod.

Forvirringen var total hos myndighederne, for forsamlingerne var bare mennesker, der hilste venligt på hinanden. Den morgen skabte Holger solidaritet mellem danskerne. Folk ringede til hinanden, rapporterede om fremmøde og snakkede med venner på andre torve. Borgerdemokraterne var gået i generalstrejke, alt blev lukket, og folkemængderne voksede. Danskerne ventede forventningsfulde med tændte mobiltelefoner.

Ordenspolitiet blev totalt overmandet af denne event og kunne ikke gøre andet end at se på. Politi- og militærfolk mistede kontakt til deres kommandocentraler. Folk nægtede at rokke sig ud af stedet. Soldaterne vidste ikke, hvad de skulle gøre, for det kunne skabe problemer at forsøge at tvinge folk væk fra gaderne. Der kom ingen ordrer fra højeste sted. På de største torve i storbyerne var der parkeret biler med storskærme. Alle fornemmede, at fyrværkeriet snart gik i gang.

Politiet var på forhånd adviseret om, at dronningen ville arrangere et surprise party for en gruppe venner, og at der var planlagt lidt ”videolir” på slotspladsen. Ingen tog sig derfor af, at der stod fire lastvogne med storskærme parkeret rundt på pladsen. En ny regn af SMS-beskeder opfordrede Københavnerne til straks at søge til Amalienborg Slotsplads.

Via flere alternative, trådløse forbindelser styrede Ole Bang og teknikerne en kommandocentral med et globalt robotnetværk, der kunne sende over 50.000 SMSer ned over Danmark i minuttet. Folk nærmest stormede mod Amalienborg. Det interne kaos hos myndighederne stjal opmærksomheden fra situationen i gaderne.

Så snart politikerne var anvist pladser i Riddersalen i Christians VIIs Palæ, tonede storskærme landet over op for en live transmission af Folketingets samling. Formanden sad ved et lille bord og forestod de simple procedurer. Bevæbnet med en gummihammer kaldte han politikerne til ro og erklærede, at i henhold til loven var forsamlingen beslutningsdygtig.