Scene 141
Laura Bøge kontaktede de borgerdemokratiske nørder på den åbne kanal og bad om kontakt til statsministeren. Det fik hun straks, mens han opsøgte et stille hjørne af palæet, hvor politikere ikke larmede med frokosttallerkener.
― Holger, det er Laura. Du er virkelig noget særligt. I Jægerkorpset lærte du ikke den slags, vel?
― Hvad vil du?
― Letter du trykket nu?
― Nej, jeg vil have alt politi og militær væk fra gaderne og en fuldstændig kapitulation. Og jeg vil have Maria Magdalena.
― Det kan jeg ikke hjælpe dig med, men måske skal du snakke med forsvarschefen?
― Forstår han situationen?
― Det tror jeg.
― Ok, jeg vil have ham på en chat.
― Som statsministeren befaler.
Holger SMS’ede til sin kommandocentral, at broadcasten skulle holdes åben.
Der gik et par minutter, før Hannah Mårtensen fik ham installeret med en bærbar computer i et kontor i bygningen. Tiburón bekræftede, at de var på, og at forbindelsen var aktiv. Hannah stod ved Holgers side med hånden hvilende på hans skulder.
Dybt koncentreret hev han sine ordner af, åbnede jakken og skubbede ærmerne lidt op. Hannah forstod, at nu var der kamp på liv og død. De to mænd begyndte at skrive sammen.
― Forsvarschef?
― Statsminister?
Allerede i ordvalget fornemmede Holger sin modstanders svaghed. Der var anerkendelse af Folketinget i ordvalget.
― Jeg beordrer al militær og politi væk fra gaderne, alle censorer skal fjernes, og enhver nødretsforanstaltning skal ophøre.
― Javel.
― Vil det ske?
― Øjeblikkeligt, hr. statsminister.
― Vil De venligst forklare Dem om de sidste dage.
― Behøver jeg?
― Det er en ordre.
― Det kan jeg ikke.
― Hvor er min kone, Maria Magdalena?
― Det er jeg ikke sikker på, at jeg ved.
― Lad os udveksle informationer.
― De begynder, svarede forsvarschefen.
― Jeg kender til fem personnavne, der er slettet fra databasen i et vist elitekompagni, som De kender rigtig godt.
― Og hvad med dem?
― Jeg hører, at de fem pludselig er blevet inaktive.
― Ja, det lyder ikke rart. Folk bryder sig ikke om den slags. Er der grund til at offentliggøre det?
― Måske, måske ikke.
Laura Bøge var med på forbindelsen og kunne se, at Holger broadcastede sin chat til hele landet. Det så ikke ud til, at forsvarschefen var opmærksom på sit landsdækkende publikum.
Hvor dælen har han sine oplysninger fra, grublede hun.
― Hvis vi var så heldige at opspore et sted i København, hvor den eftersøgte person opholdt sig, den slags kunne jo pludselig ske, så er der vel ingen grund til, at det andet slipper ud, vel?
― Måske, måske ikke.
― Hvis personen var uskadt, ville det vel være en værdifuld gestus. Det ville selvfølgelig være uheldigt, hvis vedkommende viste sig ikke at være sund og rask, fortsatte admiral Thomas Jeppesen.
Laura Bøge spærrede øjnene op, greb en telefon og beordrede to enheder i nærheden til straks at undersøge Kastellet, hvor forsvarschefen tidligere havde base. Hun bad den starte med det gamle fængsel bag kirkerummet.
― Ja, jeg ser gerne, at min kone ikke kommer noget til.
― Hvis vi er heldige og finder omtalte ubeskadiget, er der så en konsekvens af det, skrev forsvarschefen.
― Det kan jeg ikke love, men jeg vil i den udstrækning, det er muligt for mig, vise min taknemmelighed.
― Ikke godt nok. Lad os indlede med at glemme detaljen med de fem navne. Den slags er ikke produktivt, og så skal nødretten officielt kaldes et forståeligt og lovligt indgreb af hensyn til national sikkerhed.
― Jeg er ikke sikker på, at det er inden for mine beføjelser.
― Det er jeg sikker på, at Zacharias S. Blid gerne vil støtte.
― Nå, har præsidenten for Højesteret indsigt i det?
― Tag dig nu sammen Holger, det her er alvorligt, selvfølgelig støtter han det.
Hannah Mårtensen fik en SMS fra Laura Bøge, der bekræftede, at hendes folk havde fundet Maria Magdalena i god behold. Med et lykkeligt kæmpegrin skrev Holger til forsvarschefen.
― Jeg har en bedre løsning, admiral Thomas Jespersen. De er fyret som forsvarschef, De vil blive degraderet til menig og hjemsendt i unåde uden pension. Derefter vil De blive tiltalt ved civil domstol for medvirken til drabsforsøg, udøvelse af vold med døden til følge, bortførelse af Maria Magdalena Glücksborg, magtmisbrug, forsøg på statskup, sammensværgelse mod staten og et par andre mindre anklager.
― Holger, mand, er du vanvittig, Jeg foreslår en god handel.
― Admiral Jespersen. Danmarks statsminister indgår ikke ulovlige aftaler med kriminelle. De er fyret.
― Det vil du fortryde.
Laura Bøge fik få øjeblikke efter telefonisk kontakt til forsvarschefen, der skummede i nedværdiget desperation.
― Thomas Jespersen, jeg synes, du skal vide, at Holger har transmitteret jeres chat til hele landet live. Jeg har et par folk på vej for at tilbageholde dig. Vær venlig at følge med frivilligt.
― Hvad? Er alle vanvittige? Sådan kan man da ikke forhandle. Hvad er der galt med den mand?
― I mine øjne ser det ud til, at Holger mener offentlighed i forvaltningen alvorligt.
