Scene 16
De havde ikke rørt croissanterne. Café au lait’en var kold. Dronningens hænder var knyttede, som forsøgte hun at kvæle noget. Holger erindrede ikke nogensinde at have set sin mor så rasende, som efter Jørgen Carlsens pressemøde.
― Hvem tror den lille, lunkne undermåler af en borgmesterfims, han har med at gøre, udbrød hun vredt. ― Carlsen tillader sig at kalde dig en galning og nedladende tilbyde dig at strække våben. Hvem tror han egentlig, vi er i denne æt? Vi er konger. Vi har ført krige. Vi har blod i hvert eneste kongehus i dette kontinents historie. Tror den slatne parentes af en historieløs lokalpolitiker, at vi ikke ved, hvad magt er?
― Mor, det er vigtigt, at du ikke lader dig mærke offentligt af dette.
― Ved Statsrådet i morgen vil jeg som dronning orientere regeringen om, at jeg formelt har accepteret din udtræden af arvefølgen. Det må de tage til efterretning. Min vurdering af loven er, at min accept er tilstrækkelig. Hvis regeringen sender spørgsmålet videre til Højesteret, skal de være så velkomne. For Carlsen og hans politikere gælder det først og fremmest om at forhindre, at du bliver valgt.
― Vi vidste, at Carlsen ville forsøge et eller andet svineri, men lige det her forudså vi ikke. Lad os mødes senere i dag, så får du mere at vide, sagde prinsen.
― Du gør dit land en stor tjeneste, tror jeg. Hver eneste dansker står over for en politisk beslutning. Danmark vil ikke være det samme land, når du er færdig med det her projekt, min vilde, vilde knægt, sagde hun og purrede ham kærligt i håret som en anden lille unge. Holdningen til kongehuset og dig som person bliver afgørende. Og få så den rædselsfulde dolk væk!
Mor og søn, iklædt det store skrud og alle deres ordner, forlod Christiansborg Slots Kongelige Repræsentationslokaler sammen i hendes Bentley. Uden for Christiansborg ventede PETs chef, Laura Bøge, forgæves. Chokeret over den krise landet var kastet ud i efter statsminister Jørgen Carlsens magtdemonstration, som hun lyttede til i radioen, lænede hun sig spekulativ tilbage i bagsædet.
