Scene 19
Stine Vermeren, sundhedsplejerske i Skive, havde dækket op til hyggelig morgenmad på sengen for sin nye kæreste, Preben Lynk. I årevis havde hun været partimedlem af Socialisterne og specielt haft et godt øje til den noget tørre men indædte toppolitiker. At han nu var pensioneret fra Christiansborg gjorde kun den ene forskel i hendes øjne, at han nu havde bedre tid til en kæreste. Og dét havde han.
Pressemødet med Jørgen Carlsen måtte han selvfølgelig se.
Preben var sådan set gift med sine børns mor, men de sås ikke mere. Børnene var voksne, og han var flyttet til en hybel i Københavns indre by og beskæftigede sig ind imellem med konsulentopgaver. Fremtiden tegnede lys med skilsmisse, salg af villaen i Nordsjælland og Stine, der forstod at servere kaffe på rigtig vis.
Liv og arbejde var smeltet sammen for Lynk de forudgående mange, mange måneder. Mariann Madsen dukkede op ud af ingenting og hyrede ham til at udføre alle mulige former for konsulentarbejde mod eksklusivitet, fortrolighed og et fyrsteligt honorar. Flere bankbokse med hans navn var proppet med bundter af 100 dollar-sedler, som hendes udenlandske kontakter sendte ham i brune pakker hver måned.
De skattefri indtægter fra engagementet var så store, at han måtte bryde sin hjerne for at få dem sikkert vekslet til andre valutaer med større seddelværdier og investeret i papirer, som ikke bar navn. Der var høvlet over 100.000 kroner ind om måneden, og han havde ikke haft tid til at bruge dem. Før nu.
Politisk og professionelt set var det en kold tyrker pludselig at være ude af kontakt med det sofistikerede spil omkring Liberal Klub. Før valgkampen begyndte, havde de dagligt fulgt med og flyttet deres brikker omkring i den politiske magtkamp. Mariann Madsen var en fornøjelse at arbejde for. Benhård og skarp. Analytisk og frygtløs. Med røven fuld af dollars, tænkte han.
Som indædt socialist var det måske lidt mærkværdigt, at han arbejdede som politisk strateg for liberalisterne og de voldsomt ekspansive udenlandske fonde, der købte danske virksomheder op i bundter som asparges, med og uden hoveder, som han yndede at tænke med udgangspunkt i sit kendskab til erhvervslivets grådige flokdyr. Som tidligere medlem af Folketingets Finansudvalg og direktør for Finanstilsynet var han ikke imponeret.
I den indledende fase vidste han ikke, hvad der foregik, men da hans konsulentjob var at have fingeren på pulsen, kunne han senere udmærket se, hvem der styrede det finansielle pulsslag. Forbløffende mange firmaovertagelser byggede på hans velbetalte analyser. Der var jo ikke noget ulovligt i kapitalfondenes opkøb, faktisk leflede erhvervslivet hæmningsløst for de store dollars og forventede indløsning af fede aktieoptioner.
Endnu mere interessant blev det, da han indså, at Mariann Madsen og hendes pengemænd drev et ambitiøst politisk projekt for at rokke ved magtbalancen i Danmark.
Den kendte socialist havde ikke solgt ud. Overhovedet ikke. I hvert fald ikke i hans egen analyse af sig selv. Som belæst marxist havde Preben Lynk indset, at han kunne være med til at polarisere det danske samfund. Voksede liberalisternes projekt, måtte venstrefløjen endelig vågne op og bevæge sig bort fra midten.
Erfaren som han var i dansk politik, indså han, at så længe alle samledes på midtbanen, ville ingen score de forløsende mål. Politik blev til 0–0 — ingen kamp, ingen ideologi, ingen udfordringer, ingen resultater, ingen forandring, mere mellemklasse, mere palaver, flere inkompetente ledere … han kunne blive ved. Preben Lynk ønskede ægte værdikamp, og hvis han kunne hjælpe til ved at styrke liberalisterne, så halleluja i Folketinget for det.
Oplevelsen af Jørgen Carlsens pressemøde om Holger var udsøgt. Ikke et øjeblik tvivlede han på, at det straffespark mod Holger ville øge konflikten i samfundet og internt i Liberalt Folkeparti samt gavne Liberal Klub. Hans kommentarer var ”det var satans”, og ”det går da galt for dig, Carlsen” men ikke noget mere raffineret.
Vigtigst for ham efter pressemødet var at hive lækre Stine tilbage under dynen og gå løs på hende, selv om hun kom for sent på arbejde.
