Scene 22

Da dronningen således havde givet sin uforbeholdne støtte, forlod de fire gemakket og gik ud i kongefamiliens private spisesalon for at lægge strategi for det kommende døgn og fordele opgaverne. Holger og Maria Magdalena så stadig skeptisk på Hannah Mårtensen men måtte indrømme, at hendes utvetydige udmelding over for dronningen havde hjulpet. Ole Bang bad hende orientere gruppen.

― Mariann Madsen har kørt den danske ende af strategien på vegne af NS Fund i New York og andre kapitalfonde. Først drejede det sig om at overtage en masse firmaer. Hun fandt kandidater og tippede tilsyneladende sine kontakter i New York, selv om jeg aldrig har hørt hende gøre det. I hvert fald blev firmakøb til hundredvis af millioner, hvis forarbejde jeg så hende gøre i kontoret, gennemført svimlende effektivt.

― Efterhånden som antallet af firmaer voksede, oprettede hun et netværk af direktører og bestyrelsesmedlemmer fra overtagne firmaer, som kunne tjene hendes formål. Ideen var at påvirke den offentlige opinion, og det skete, samt identificere liberale politikere, der hælder mod aggressiv liberalisme. Disse politikere blev, helt lovligt i øvrigt, betalt på forskellig måde for at binde dem.

Holger indskød nysgerrigt et spørgsmål om, hvor mange penge der var tale om.

― Den slags detaljer havde jeg ikke adgang til, men tro mig, den kvinde er ikke nærig, og midlerne er ubegrænsede. På den anden side forventer hun resultater og loyalitet. Gud nåde og trøste den, som kommer hende på tværs. Desværre har jeg kun viden om projektet på sekretærniveau, sagde Hannah Mårtensen og fortsatte:

― Magtkampen mellem statsminister Carlsen og Liberal Klub, under ledelse af den stærkt liberalistiske Teodor Severinsen, blev i høj grad orkestreret fra vores kontor. Det var Mariann Madsen og hendes rådgivere, der støbte kuglerne til den uløselige konflikt mellem de to. Balladen internt i regeringspartiet tvang statsministeren til at udskrive valget. Jeg har også en mistanke om, hvem der nedbrændte jeres partihovedkvarter.

― OK, Mariann Madsen har pengene og kontakterne, men er hun også hjernen i det her politiske spil, spurgte Ole Bang, som ikke havde debriefet sin forlovede før mødet.

Hannah tøvede, fordi hun følte sig solidarisk med sin chef gennem det meste af sit professionelle liv, manden der havde skaffet hende jobbet hos frøken Madsen. Hun rystede på hovedet og vidste, at hun måtte give dem hele sandheden.

― Nej. Det er Preben Lynk.

― Det er sgu da løgn, udbrød spindoktoren. Holger og Maria Magdalena kunne ikke placere navnet, men det kunne Ole Bang. Han vendte sig imod parret og forklarede:

― Preben Lynk er manden, der burde være blevet leder af Socialisterne flere gange, men som altid blev nummer to. Manden er særdeles godt uddannet, han er en erfaren politisk aktør, en dygtig taktiker, en frygtløs kritiker af finansiel dårligdom, en konfronterende direktør for Finanstilsynet og forfatter til den der bog om VL 0,0.

Noget dæmrede for Holger og hans kone. Der var jo bogen om en særlig gruppe samfundsspidser, der var faldet dybt fra magten. Bogen havde haft afslørende beretninger om bl.a. næstformanden for Borgerdemokraterne og Ole Bang.

― Jaså, Lynk sidder bag rattet. Hvad vil sådan en gammel socialist på den yderste højrefløj?

― Tjene penge, mange penge, vil jeg tro, svarede hun nøgternt. ― Preben skal også overleve. Han er sådan set helt ude af praktisk politik.

― Sikke en væmmelig karl, mente Holger.

― Det vil jeg nu ikke sige. Preben Lynk har ligesom jeg haft en mistanke om, at Ole her stod bag Holger, men vi har aldrig sagt noget til Mariann Madsen. Jeg tror egentlig, at Preben sympatiserer med Borgerdemokraternes politiske frækhed.

― Hvordan kunne han, jeg mener I, tro, at Ole Bang stod bag Holger, undrede Maria Magdalena sig højlydt. ― Ikke engang statsministeren fandt ud af det.

― Den herre har et særligt håndelag, derfor, sagde hun med indforstået mine og et frækt ansigtsudtryk. Alle lo hjerteligt, og tilliden til Hannah Mårtensen voksede.