Scene 23
Dagen var så smuk som nogen, men ingen syntes at bemærke det. Hele landet var opslugt af det politiske drama omkring den charmerende prins. Det blev en af de få dage, hvor samfundsmaskineriet stod fuldstændig stille og intet skete ud over politisk diskussion.
Aviserne offentliggjorde deres online versioner af historien få minutter efter pressemødet, og redaktionelt havde de kun plads til Holger og Borgerdemokraterne. Tv-stationerne og radioen kværnede løs med særudsendelser. De andre partier fik kun en chance for at komme til mediefadet, hvis de var parate til at forholde sig til situationen omkring Holger.
For Demokraterne og Socialisterne drejede det sig om ikke at have en holdning til Holger, for at undgå at gøre vælgerne vrede på dem selv. Lige meget hvad de gjorde for at komme i medierne, endte det med at handle om Holger, Holger og atter Holger. De lod med glæde den dampende mediebæ ligge i Carlsens skød. Han havde selv skabt den og måtte håndtere krisen selv.
Jørgen Carlsen forventede en samlet politisk front under hans ledelse mod Holger, fordi Borgerdemokraterne ville tage stemmer fra alle partier, men alligevel stod han alene med alle medierne på nakken. Op til valgdagen var det ekstrem dårlig PR at blive udråbt til lusket intrigemager mod selveste kronprinsen.
Ingen kommentatorer troede for alvor, at Carlsen kunne stoppe Borgerdemokraterne, som mange gange havde vist sig kloge og overlegne, og som mest af alt regerede Danmarks gader og torve. Tidligere i denne klodernes kamp mellem statsministeren, liberalisterne og den sociale bevægelse havde Holger vist, at han kunne mobilisere massevis af potentielle vælgere.
Jørgen Carlsens strategi gik ud på, at han op til valget tre dage senere kunne stoppe Holger midlertidigt ved at blokere juridisk for personens kandidatur. Hans store frygt var, at Holger ville tage hans gode job som statsminister. Et forfængeligt håb var, at han kunne tale samfundet til fornuft, men efter de første reaktioner i medierne og på Holgers blog kunne alle andre indse, at statsministerens problem voksede.
De store mediers vinkler var samstemmende: ”Carlsen blokerer for Holger” — ”Statsminister vil have Holger i behandling” — ”Intrige mod Holger” — ”Carlsens urene trav” — ”Holger dømt ude” og så videre.
