Scene 26
Dr. jur. Zacharias S. Blid var en elegant, hvidhåret og konservativ mand på 65, der i sit professionelle virke var anset for klog, hård og kompromisløs. Ingen, bortset fra hans nærmeste familie, havde nogensinde set ham vise følelser eller være bare lidt svag. Mindre stærke personligheder skælvede under hans hvasse blik, mens ligemænd og -kvinder beundrede mandens utrættelige indsats. Ikke uden grund havde kollegerne i Højesteret valgt ham som deres præsident.
Lige nu sad han i sit kontor og studerede en videooptagelse af statsministerens pressemøde, og han vidste, at en galopperende kæmpeabe var på vej. Som enhver dommer ved landets højeste domstol kunne han sin Grundlov på fingrene. Alle de tungeste værker om Danmarks mest basale lov kunne han som sin barndoms salmevers. Nogle af dem havde han selv skrevet. Opgaverne på vej mod ham lignede Grundlovsoverskridende dårskab. Sagerne var betændte af politik.
Mens han grundede over situationen, tændte han en pibe tobak. Præsidenten hidkaldte sin juridiske assistent og sin sekretær og gav dem en kort ordre:
― Aflys alt som aflyses kan, herunder mine private aftaler. Send besked til samtlige dommere om at holde sig klar til at løse en forfatningskrise med politiske over- og undertoner. Al fritid er suspenderet for hele retten, indtil dette er overstået. Det kan ikke gå hurtigt nok.
Den højsprændte politiske situation op til valget gjorde ham urolig, fordi Højesterets rolle ikke bare er at dømme i samfundets mest komplicerede og principielle sager, men domstolen skal også, hvor lovgivning savnes, beslutte for nationen og udstikke retningslinier for kommende lovgivning. Sagen om Holger var uden fortilfælde, og historiske lovgivere havde ikke taget højde for dagens scenarie.
Altså stod Højesteret over for en af de sjældne situationer, hvor rettens beslutning blev politisk og ville blive opfattet som sådan. Forstod dommerne ikke at afveje Grundloven og nationens interesse med folkets vilje, kunne meget gå galt. Zacharias S. Blid brød sig bestemt ikke om situationen og var i tvivl om sin rolle og sine egne holdninger.
