Scene 30

Få denne scene læst op: 

Efter at have skjult sig i ugevis savnede parret deres ejendele på Fredensborg Slot, så de besluttede at tage hjem. Holger var ligeglad med, om det blev opfattet symbolsk eller bare misforstået. Sandheden var, at de boede på Fredensborg, og indtil han fandt noget andet, var slottet hans hjem.

Den menneskelige kæmpe, 13Petersen, fulgte Holger alle vegne af frygt for, at noget skulle tilstøde ham. Jægersoldatens logik var nøgtern og politisk klog.

― Hvis nogen skal have øretæver, så er det bedst, at jeg uddeler dem. Alene mandens fysik kunne holde de fleste på respektfuld afstand. 13Petersen udstrålede, at han var en farlig mand. Derfor holdt han sig i passende afstand af Holger, som kunne håndtere enhver fare tæt på men ikke overskue alle sine omgivelser.

Maria Magdalena indrettede sig igen i Kancellihuset under tæt bevogtning af PET, hvis agenter havde svært ved at skjule deres glæde over, at de endelig dukkede op igen. Efterretningstjenestens sikkerhedsfolk havde fået daglige prygl for at miste familien af syne, så PETerne tilgav hurtigt og vendte glade tilbage til fortidens rutine med både at passe på og udspionere parret.

Chefen for PET, Laura Bøge, havde beordret dem til at fordoble sikkerheden for beboerne på grund af den aktuelle, højeksplosive situation.

Maria Magdalena oplevede et kort øjebliks uro for sikkerheden, da hun loggede online og gik i gang med sit digitale arbejde for Holger. Borgerdemokraterne.dk var i gode hænder hos Blog by Blog-folkene i Brønshøj, men hendes rolle som digital væbner for sin mand var ikke overstået.

Over et år var passeret siden den dag i parken, hvor hun afslørede over for sin elskede, at hun var sydamerikansk digital partisan og ikke en almindelig, borgerlig webdesigner fra Bolivia. Ganske få kendte hendes identitet, og den danske efterretningstjeneste havde ikke formået at afsløre den. Hendes baggrund kom Holger til gavn, fordi hun gennem sit internationale online netværk formåede at opbygge de redskaber, der lå bag mobiliseringen af folkebevægelsen mod fjendtlige investeringer i Danmark.

Mængden af medlemmer i Holgers hird af aktivister og i partiet Borgerdemokraterne svulmede, og hun måtte arbejde flere timer for at opdatere sine databaser på internet. Ledelsen i kampagnen, Ole Bang, Holger og hende selv, gjorde sig rede til at imødegå farlige forhindringer i det politiske minefelt. De ønskede at være i stand til at nå alle registrerede vælgere og hird på få timer via mobiltelefoner og internet — måske flere gange.

Arbejdet blev omstændeligt, fordi hun var nødt til at skjule sine spor for PETs statsansatte nørder, som forsøgte at skygge hende online. Når hun gik på internet, skete det på kodede forbindelser med en TOR-klient, der sendte hende via mindst tre anonyme relay servere i netværket. Af frygt for at PET kunne spore hende trods forsigtigheden, udskiftede hun forbindelserne hvert femte minut.

Alligevel var hun ikke tryg ved situationen, fordi både statsministeren og PETs chef kendte hendes identitet og vidste, at fremmede efterretningstjenester gerne ville tale med hende på grund af hendes fortid i kampen for menneskerettigheder og undergrundsbevægelser i Sydamerika. Blev hun anset for en vigtig terrorist, ledte de store drenge efter hende, og så ville hendes forholdsregler ikke være tilstrækkelige.

Tanken om risikoen rystede hun af sig og fik sine komplicerede detaljer ordnet og assistenterne på plads. Da hun forlod computeren efter nogle timer, var hun parat til hvad som helst, herunder at udløse en flodbølge af e-mails og SMSer eller om nødvendigt en destruktiv, landsdækkende digital bombe.

Maria Magdalena strakte sig lidt værkbruden, og begyndte at lege med Lilleprinsen. Der var endnu et par timer, til Ole Bang og Hannah Mårtensen kom til middag på slottet.