Scene 33
Denne aften var alle de sædvanlige sikkerhedsmæssige krumspring afskaffet. Ole Bang nød den befriende følelse af for første gang i hele deres dramatiske bekendtskab at kunne køre op til Holgers bolig sammen med sin forlovede for at spise en helt almindelig middag.
Gruppen vidste, at fra nu var deres samarbejde ikke mere hemmeligt. Ikke fordi nogen udover taxichaufføren og PET-agenterne og staben på Fredensborg så dem komme, men sådan var virkeligheden. Oplysningen blev straks en del af det offentlige domæne, fordi de blev set.
Gruppen var så træt af at arbejde i det skjulte, at de havde besluttet tidligere på dagen, at nok var nok. Kampen foregik nu i fuld offentlighed, og det forestod at besejre statsministerens styrker. Hannah Mårtensen var indsat som sekretær for Holger og partiledelsen, mens Maria Magdalena måtte holde sig i baggrunden, være sit barns mor og varetage nogle protektorater. Truslen mod hende var permanent, vidste de alle.
Fornemmelsen af at blive aflyttet var der af gode grunde stadig. Efter at have fået serveret frisk appelsinsaft med mynte og boliviansk Singani, gik gruppen ud i den private have og udvekslede korte beskeder:
― Alt parat til ”a big one” i cyberspace, meddelte Maria, ― og folk melder sig stadig ind i partiet og debatterer ivrigt.
― Alt OK på Holgers blog. Vi er i taktisk vent-og-se-position, meddelte tjuBang.
― Hovedkvarter åbnes kl. 11:00, kontormøbler leveres kl. 11:15, teknisk udstyr ankommer 11:30, al kommunikation ventes etableret 12:00, frokost med Borgerdemokraternes hovedbestyrelse 12:30, møde med næstformand 13:30 og …
Ole Bang brød grinende ind i Hannahs ordstrøm.
― Er der noget, som ikke er parat?
Hun så uforstående på ham …
― Selvfølgelig ikke … det store interview med TV2 er klokken 20:00 — ankomst 19:30. Har sikret, at 13Petersen er med.
― Stop, stop, STOP! grinede Holger lystigt. Maden er klar. Kokken har begået en særlig udsøgt velkommen-hjem-middag til os, og vi tør ikke lægge os ud med køkkenchefen.
