Scene 50

Kun få gange om året samledes alle dommerne i Højesteret. kammeradvokatens brev fra statsministeren gav en sådan sjælden anledning. Zacharias S. Blid lagde ikke op til en egentlig dom eller noget lignende. Målet for mødet var at tage stilling til, om retten overhovedet agtede at gøre noget ved sagerne.

Da de første tre dommeren havde udtalt sig, begyndte den ene efter den anden blot at erklære sig enig.

Præsidenten opsummerede kollegiets holdninger og gik i enerum med sin assistent for at skrive et svar. Brevet blev med bud sendt til kammeradvokaten, der fluks ringede til Jørgen Carlsen.

― Giv mig den korte version — vi har ikke tid til juristeri, kommanderede regeringschefen

― Der er tale om en enig ret — ingen dissens, indledte han.

― Højesteret mener ikke at kunne behandle spørgsmålet om prinsens placering på valglisten, fordi han faktuelt set står der uafhængigt af hans status i samfundet. Retten konkluderer, at Holger som enhver anden står på valglisten, og derfor kan stille op som kandidat og være valgbar, i den udstrækning andre love ikke forhindrer det.

― Fandens også, udbrød Carlsen stille og lyttede.

― Spørgsmålet om anmeldelsen som kandidat afviser Højesteret at tage stilling til, idet der i valgloven er klare regler herfor. Påstanden om, at oplysningerne var ukorrekte og derfor kassable, må Valgretsnævnet tage stilling til. Hvis kandidaten mener, at der har været ond tro i forbindelse med anmeldelsesmyndighedens beslutning, henvises vedkommende i første omgang til Folketingets Ombudsmand.

― For satan, så får vi også den tilbage i fjæset.

― Hva’be’har? replicerede kammeradvokaten, som ikke var vant til uhøvisk tale.

― Endelig er der spørgsmålet om arvefølgen. Tronfølgeloven indeholder ingen bestemmelser om udtrædelse af arvefølgen, men er krystalklar om Rigets foranstaltninger i forbindelse med Kongens bortgang. Den næste i arvefølgen overtager pladsen. Loven har også lige så klare tilrettevisninger om tilfælde, hvor en tronarving går uden for lovens bestemmelser og f.eks. gifter sig uacceptabelt. Vedkommende ekskluderes fra arvefølgen.

― Kronprinsen har valgt at træde uden for lovens klare bogstav ved at tilbagekalde sin tronfølgered og erklære sig borgerlig. Derved forlader han i lovens forstand automatisk arvefølgen. Det tilkommer således hverken Statsråd, Folketing eller dronningen at godkende eller forkaste kronprinsens handling. Tronfølgeloven er utvetydig. Holger blev således borgerlig fra det øjeblik, han erklærede sig som sådan på YouTube, og ingen kan forhindre det.

― Sig mig lige … Statsministeren mumlede noget konfus hen for sig, efterhånden som det ene argument efter det andet faldt ned fra hans politiske barrikade. Han følte sig udsat, afdækket og vaklende. ― Kan han sådan uden videre bare blive statsministerkandidat, uden at vi kan gøre noget? Hvorfor så hele den ceremoni med dronningen?

― At kronprinsen og dronningen har ordnet paragrafferne indbyrdes, hvis statsministeren tillader udtrykket, anses af Højesteret udelukkende som en demonstration af Holgers respekt over for Grundloven, nationens overhoved og hoffets formaliteter, men er i sig selv ikke en handling med juridisk signifikans. Højesteret siger med andre ord, at der ikke er noget at komme efter.

― Statsminister, et råd, med forlov. Det er påtrængende nødvendigt, at ministeriet offentliggør udtalelsen fra Højesteret øjeblikkeligt.

― Oh Gud, og i morgen er der valg. Jeg bliver til grin over hele landet.