Scene 56

Den sidste, der ankom til Amalienborg, var en nydelig, ældre herre med det, man bedst kan kalde et gennemført ”Einstein look”. Hans lange, hvide krøller bølgede ned til skuldrene. Slank og spændstig var han klædt som en elegant 70er professor. De sorte øjne var gennemtrængende, nærmest nærgående, i deres interesse for omgivelserne.

Manden færdedes i rummet, som følte han sig hjemme. Ingen af de andre kendte ham, men dronningen hilste hjerteligt og tildelte ham et varmt venneknus. Holger undrede sig, for dronningen var aldrig venskabelig med nogen som helst i fremmedes påsyn.

― Jeg er taknemmelig for, at I alle kunne komme så hurtigt. De fleste kender hinanden, men jeg vil gerne først introducere min nære ven og professor fra min studietid, dr. jur. og ekspert i statsret, Henning Moltesen Smidt.

Dronningen så højtideligt rundt på hver og én, som skålede hun med alle. De introducerede sig efter tur for professoren.

― Dette møde er i henhold til hoffets officielle kalender en uformel og hyggelig komsammen for familie og nære venner. Intet sagt under denne kaffemik bør nogen sinde refereres uden for disse vægge.

Alle kunne fornemme, at dronningen havde noget særligt på agendaen. De tolkede hendes ansigtsudtryk som et sted mellem vrede og bekymring. Hun rejste sig, skød brystet frem og indledte:

― Jeg vil hermed gerne åbne for dynastiet Glücksborgs første og forhåbentlig eneste krigsråd i min regentperiode.