Scene 83

Næsten samtidig med at dronningen sparkede den nu tidligere statsminister ud ad sit kontor, mødtes præsidenten for Højesteret og formanden for Folketinget et neutralt sted ude i byen. De to magtfulde mænd havde ikke lyst til at blive set på hinandens kontorer, fordi nogen kunne tro, de var ved at aftale spillets regler, hvilket de sådan set også var.

― Sagen er meget kompliceret. Vi kan ikke afvise at tage den op, når den kommer fra dronningen. Og det selv om dens årsag er noget tåget, og hendes rettigheder ikke er beskrevet. Folketinget skal altså tage den op, men meget tyder på, at vi ikke bliver beslutningsdygtige lige med det samme. Mandatfordelingen er håbløs, og visse partier hader hinanden, så vi kan ikke uden videre få dannet en regering, beklagede formanden sig.

― Jeg kan godt se, at den må ende i en Rigsret med mig som formand, indrømmede præsidenten, som naturligvis ville lede ihærdigt efter en måde, hvorpå det hele under sagsforberedelserne kunne jages væk i en undersøgelsesdomstol.

― Er vi enige om, at sagen ender i Rigsretten og ikke i Folketinget. Ingen tør afvise en sådan anklage fra regenten uden modbeviser, så hendes stævning vil nyde fremme. Partierne har alle royale vælgere, som de må tage hensyn til. Dronningen har sat os skakmat, så Folketinget er nødsaget til at oprette en undersøgelsesdomstol. Klog kone, hende dronningen. Vi er låst fast, konstaterede Folketingets formand.

― Som præsident for Højesteret kan jeg bede Amalienborg om et møde, uformelt selvfølgelig, hvor jeg kan spørge drotten, om hun vil trække sin sag. Hvis jeg kender hende ret, så nægter hun på stedet. Carlsen er alligevel færdig, så hvad med at undersøge en måde at få ham til at strække våben hurtigt? Jeg har meget lidt lyst til at forestå en Rigsret, erklærede præsident Zacharias S. Blid knastørt.

― Altså én ting siger jeg dig, du skal ikke forsøge at fedte sagen af på Udvalget for Forretningsordenen i Folketinget ligesom med Tamilsagen. Der blev endnu mere ballade ud af det træk, og det lykkedes jer ikke. Vi må have en korrekt Rigsret, ellers bliver alle vores centrale institutioner svækket. Det her drejer sig om en kamp mellem statsministeren og dronningen. Højere op kan det altså ikke komme.