Scene 90
Hannah rykkede rundt på møblerne i sin lille lejlighed, så der blev plads til en mand. Ole Bang fyldte en del med alle sine papirer, aviser og computere, men sådan måtte det være for tiden. Han fyldte også en del i sengen, der var beregnet til én person, men det generede dem overhovedet ikke. Parret var alligevel filtret sammen hele natten.
Deres rutiner blev etablerede efter ganske få dage sammen. Arbejde fra tidlig morgen til sen aften. Ingen fridage. Ingen familie. Ingen venner. End ikke hendes voksne tvillinger var der tid til. Opgaven med at oprette et politisk parti var kolossal, og de to havde ansvaret. Sammen kom de hjem med hver en pizza i hånden for at ordne mavens behov og drikke et par glas god rødvin. Under spisningen briefede de hinanden, hvorefter de tog sig tid til kærlighed.
― Antallet af medlemmer bliver ved med at stige. Sammen med teknikerne får vi det digitale management af partiet på plads, og vi behøver ikke ret mange ansatte. Gad vide, om vi virkelig kan ordne det meste online eller snarere lade folk ordne det meste selv? Med så mange medlemmer og den kommende partistøtte fra Folketinget får vi alt for mange penge, grinede hun.
― Vi skal nok få dem brugt, når vi først kommer i gang. Borgerdemokraterne skal have en researchtjeneste, som kan konkurrere med statsadministrationens. Embedsmændene er alt for uselvstændige, og mange af deres informationer er politiserede. Hvis vi skal rykke ved den danske samfundsmodel med udfordrende tanker, skal der en ny generation hjerner til, og det koster, forsikrede han.
― Har I besluttet jer for en strategi her under dronningerunden?”
― Jep, den er ganske lige til. Carlsen mislykkes, hvorefter vi får chancen.
― Kan vi danne regering med Demokraterne og Socialisterne?”
― Nope, men det vil vi heller ikke. Borgerdemokraterne vil danne en mindretalsregering alene.
― Hvad forhindrer Liberalt Folkeparti i at gøre det samme? De er et større parti.
― Forhindringen hedder Teodor. Han vil føre kniven mod Jørgen Carlsen og skabe intern konflikt i deres parti.
― Hold nu op, min søde. Du kan da ikke sidde her over en pizza på Nørrebro og forudsige den slags og planlægge magtfordelingen i Danmark derefter.
― Skal vi vædde, svarede han og så provokerende selvsikker ud.
― Ok, min kloge ven. Hvis du vinder, kan du bolle mig uhæmmet, vildt og grænseoverskridende. Og hvis jeg vinder, bliver du altså selv råbollet.
― Deal, udbrød han og lignede allerede en vinder. De forseglede væddemålet ved at lænke deres lillefingre sammen.
― Og så er det sengetid for uartige drenge, sagde hun strengt.
