Scene 91
Mariann Madsen havde aldrig givet penge direkte til Liberal Klub, blot pumpet et par millioner ind i bagbutikken EPOC og kanaliseret individuel støtte til kandidater, der gik ind for skattelettelser og andet holdningsmæssigt interessant for hende. Teodor havde vokset sig stor via et netværk, hun havde finansieret og organiseret i det skjulte ved hjælp af sin businessguru og stik-i-rend-dreng, Carsten Bjørnvig Jr.
Middagsgæsten var spundet ind i Madsens forbindelser, hendes penge og baglandets lukrative jobs … hjulpet af en gruppe party-ivrige kvinder fra Liberalt Folkepartis Ungdom med sans for en opstigende stjerne. Teodor var båret frem og havde fået sin tilværelse systematisk forsødet, mens han sled med de politiske udfordringer. Også hans bedste ven og støtte, Rasmus Pottemager, var totalfinansieret af samme velspækkede kasse.
Politikeren var næppe steget til stjernestatus på Christiansborg, hvis han manglede fornemmelse for, hvor det hele kom fra. Og her sad han med den smukke guldåre foran sig, inviteret og feteret af selveste, uopnåelige frøken Madsen i overvældende feminin tilstand. Teodor fornemmede, at hun lagde op til noget fælles for ham-og-hende, men turde ikke risikere at overskride en ukendt grænse. Inderst inde forventede han, at hun havde inviteret hans spirende magt ud, ikke ham selv som mand. Det var Madsens aften, så han afventede opmærksom og imødekommende dens gang.
― Som du ved, interesserer jeg mig meget for din klub, sagde hun og blev 100 procent forretningsmæssig, den Mariann Madsen, han kendte så udmærket. ― Som ildeset fraktion i Liberalt Folkeparti, indtil videre i hvert fald, regner jeg med, at de sparsomme midler ikke slår til. Det mener jeg, vi bør ændre. Da klubben har en formel struktur, vil jeg være i stand til at gå ind med en signifikant støtte til jeres arbejde.
Han rankede sig og skærpede sin professionelle opmærksomhed, da han fornemmede, at huntigeren over for ham var i færd med at definere junglelovens fremtidige regler for ham.
― Du er en anerkendt politisk leder på Borgen, og det vil jeg bakke op om. Hvis det interesserer Liberal Klub, vil jeg gerne tilbyde at finansiere og administrere en klub-organisation, som via EPOC og andre bygger et support-system til dig og de 20 MFere. Vi tæller 40 procent af Liberalt Folkepartis folketingsmedlemmer, og det tal vil blive højere.
Inden for politik har alting en pris, så han ventede tændt på hendes betingelser. Lige meget hvad hun ønskede, skulle hun få det.
― Min oprindelige idé var, at Preben Lynk skulle fortsætte som vores alvidende konsulent, men han var dum nok til at drukne, sagde hun og så oprigtigt trist ud. ― I stedet træder jeg selv ind i rollen som rådgiver. Med din tilladelse vil jeg deltage i alle møder, de folkevalgte klubmedlemmer holder om politiske strategier. Klubben bør udvikle sig til en aktiv faktor i partiets og landets politiske udvikling.
Han følte sig så hed indvendig af begær efter magt, at det overgik hans lyst til at gribe kvindens bryst. Hun tilbød ham en professionel organisation, som indefra kunne erobre hele Liberalt Folkeparti og gøre ham, Teodor Severinsen, til leder af landets største parti og til dets statsministerkandidat. Hendes penge og netværk kunne kaste ham 20 år frem i karrieren. Mariann ville magten lige så heftigt som han selv. Sammen skulle de nok finde ud af det, og i sidste ende var han jo politisk chef.
― Allerede ved åbningen af det nye folketing kan vi være på plads og arbejde mod at få mig valgt til formand ved Liberalt Folkepartis årsmøde, hvor Jørgen Carlsens afløser skal findes. En styrket Liberal Klub kan med disse perspektiver danne regering med Højrepartiet efter næste valg. Soffi Hermansen vil holde sin del af aftalen, hvis hun får et par ministerier. Måske kunne du selv tænke dig at blive erhvervsminister, grinede han smøret i en lokkende tone.
Mariann Madsen legede med sit udslåede hår, mens hun skottede skælmsk og indladende til ham. Det var, som om de to netop havde indgået en meget fræk aftale, og at hun var med på hvad som helst. Teodor følte sig modig, lænede sig frem over bordet og hviskede:
― Den dag jeg bliver statsminister, måtte den komme snart, frier jeg til dig, så vi kan få mange små liberalister sammen.
Smilende og synligt smigret over hans elegante kompliment svarede hun:
― Er du sikker på, at du kan vente så længe?






