Scene 96

Efter sin lovende samtale med Borgerdemokraterne holdt Jørgen Carlsen et møde med gruppeledelsen i Liberalt Folkeparti for at orientere om situationen. Skulle der forhandles videre, var det nødvendigt at have alle med i processen. Svækket som han var, kunne han ikke længere proppe beslutninger i kværken på sine partifæller.

― Venner, jeg har gode nyheder. For et par timer siden havde jeg et meget positivt, forberedende møde med Borgerdemokraternes næstformand Peter Sørensen og kommunikationschef Ole Bang, hvor jeg tilbød dem at danne regering under ledelse af Liberalt Folkeparti med mig som statsminister.

Gruppen reagerede vantro, for hvordan var det muligt for den svækkede partileder at hive sådan en kamel op ad turbanen. De ville vide mere og kritiserede, at ingen andre fra gruppen havde deltaget i mødet.

― Selvfølgelig skal ledelsen af folketingsgruppen og partiet involveres senere, lovede Jørgen Carlsen, ― men de her sonderinger er meget følsomme. Jeg forsøger at åbne nye forbindelser for os efter det uheldige resultat ved valget.

― Hvad har du lovet dem, røg det ud af munden på Teodor Severinsen.

― Well, jeg har ikke lovet noget, om man så må sige, men jeg har åbnet for mulige diskussioner om en regering bestående af vores to partier med for eksempel Peter Sørensen som vicestatsminister og Ole Bang som informationsminister, og det oplevede de mægtig positivt, tror jeg. Men selvfølgelig er der meget at tale om på begge sider af bordet.

― Borgerdemokraterne har ikke bestilt andet end at tilsvine vores parti, ikke mindst Liberal Klub, som en bande korrupte, købte politikere. Hvad har du lovet dem i forbindelse med erhvervspolitikken, insisterede Severinsen.

― Igen, jeg har ikke lovet Borgerdemokraterne noget, men vi må forvente, at de vil ønske lovgivning, der begrænser udenlandske investorers frihed. Det ville kun være naturligt og fair — set fra deres side.

Severinsen sagde ikke mere, dertil var der for mange andre MFere til stede. Jørgen Carlsens plan var åbenlys. Liberal Klub skulle skubbes uden for indflydelse mod, at Liberalt Folkeparti fik endnu en regeringsperiode med Carlsen for enden af bordet. Var manden, utroligt som det lød, i færd med at lave en handel med selveste Holger for at kvæle liberalisterne indefra?

― Hvad med Højrepartiet, lød det næste spørgsmål. ― Svigter vi dem?

― Hov, hov! Vi svigter ikke nogen eller noget. Vi er midt i en dronningerunde, hvor vi skal forhandle med alle. Lad os se, hvad hun har at tilbyde i et samarbejde med Borgerdemokraterne. Uden dem går det jo slet ikke.