Scene 108
Rundt om i Danmark gik mennesker med stor magt og indflydelse online på borgerdemokraterne.dk for at observere et samfund under forandring. De stirrede vantro på tælleren, der viste antallet af nye indmeldelser live. Holgeristerne havde nu over 400.000 danskere indmeldt og en pengekasse på 80 millioner kroner, før Folketinget spyttede den faste partistøtte i kassen.
Danske politiske partier var dybt afhængige af private, ideologiske særinteresser for penge, støtte og research. Liberalt Folkeparti og Højrepartiet var afhængige af erhvervslivet, Demokraterne og i nogen grad Socialisterne holdt sammen med fagbevægelsen. Medlemskontingenter var en dråbe i bunden af vinglasset.
Ligesom amerikaneren Barack Obama frigjorde sig fra særinteresser i 2008 via internet, opnåede Borgerdemokraterne politisk frihed ved at etablere en populær, social bevægelse, der tørstede efter dybtgående politisk forandring. Også økonomisk lykkedes det for det nye parti at undvige systemets jerngreb om den politiske proces.
Den kommende regering ville sidde lige så længe, som alle de gamle frygtede for at udløse et nyt valg. Kaos i partiorganisationerne, som desperat ledte efter nye medlemmer, vidnede om, at der ville gå lang tid, før de følte sig på sikker grund. På samme tid var partierne gidsler, fordi Borgerdemokraterne til enhver tid kunne true med nyvalg og derigennem øge sin magt på Christiansborg.
Partiet rangerede allerede som en af nationens største grupperinger. Mennesker med stor magt i organisationer og blandt de velhavende tvivlede på, at udviklingen var den rigtige for landet. Det gik for hurtigt og lignede slet ikke noget fra de lande, som Danmark ynder at sammenligne sig med. Sat i historisk perspektiv havde landet aldrig nydt godt af at være først med noget som helst.
I et anfald af galgenhumor spøgte Jørgen Carlsen over for sin hustru med, at han nu slap for at brydes med Holger. Hun fandt det ikke underholdende. Med virrende hoved, gentog han igen og igen:
― Jeg forstår det ikke, jeg forstår det ikke. Hun foreslog et kursus i personlig branding, som man læste om alle vegne.
Af mangel på bedre venner, ringede Jørgen Carlsen til De Ældres Arne Klampo for at få et godt råd. De to aftalte at mødes på deres faste western bøfhus i Gladsaxe med god parkering, og hvor de kunne tale uforstyrret sammen spisestedets små, private båse.
